Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
MENUMENU

Rejs til Gran Canaria

Find din rejse her
Gran Canaria - Strandpromenaden i Playa del Inglés

Gran Canaria byder på masser af sol, strand og eventyr for alle aldre. Her er næsten altid garanti for solskin og godt vejr, hvilker gør Gran Canaria til et af danskernes absolutte favoritrejsemål – specielt om vinteren.

Vejret på Gran Canaria

Øens fantastiske vejr, gode stemning og dejlige strande tiltrækker mange turister hvert år. Sydøen siges at have op mod 340 solskinsdage om året, og på Gran Canaria er du aldrig langt fra stranden, hvad end du er i Playa del Ingles eller Puerto Rico og områderne omkring. Sandet i Playa de Amadores er importeret direkte fra Caribien

Hvorfor ikke leje en bil på Gran Canaria

Gran Canaria er dog ikke udelukkende lig med badeferie og solbadning. Du kan blandt andet lege ørkenbeduin i de formidable sandklitter i Dunas de Maspalomas – Gran Canarias miniatureudgave af Sahara. Eller du kan køre forbi bjerge og vulkankratere samt nyde gastronomi, kunst og kultur i de små pittoreske bjerglandsbyer. Lej en bil eller hop på bussen, for at få den fulde oplevelse af den lille ø med de storslåede landskaber.

Gran Canaria byder også på aktiviteter for vandhunde i alle aldre samt minigolf og tennis, hvis man er den aktive type. Ud for kysten kan man desuden tage på bådsafari med mulighed for at opleve både delfiner og hvaler.

Gode hoteller på Gran Canaria

På sydkysten byder feriebyerne Maspalomas, Puerto Rico, Playa Del Ingles, Playa Del Cura og Puerto de Mogán alle på indbydende strande. Her findes i stigende grad et flot udbud af lækre designer- og wellness hoteller, hvis man ønsker en mere eksklusiv ferieform.

Rigtig god ferie!

Arguineguín er en af de mest populære byer på Gran Canaria’s sydkyst. Her ligger flere gode All Inclusive hoteller, og området er blevet væsentligt mere populært de senere år, grundet de meget rolige omgivelser, byen byder på. Byen er særligt populær blandt børnefamilier. De fleste hoteller ligger i gåafstand til byens centrum, hvor du finder et stort og fint udvalg af både restauranter, havnen, butikker og barer.

Byen er en lille, typisk fiskerby, hvor roen hersker på en anderledes måde end de øvrige feriebyer, hvilket afspejles i byens autentiske karakter. Hver morgen kan ved havnen opleve de små fiskerbåde komme ind med dagens friske fangst, og inde i byen kan nydes mange smagfulde og veltilberedte fiskeretter.

 

Maspalomas er adskilt fra byen Playa del Inglés af en 10 km lang strand, men inde i landet er det svært at se, hvornår den by ene slutter, og den anden begynder. Maspalomas er dog det lidt finere alternativ til Playa del Inglés. Især området, El Oasis, på sydspidsen er eksklusivt. Bygningerne er lavere, der er flere steder med golf og sportsaktiviteter, og der er mere fred og ro. Området afslører alligevel, hvad det hele drejer sig om, for alle gader er opkaldt efter rejsekonger. F.eks. hedder en af de fineste avenuer “Tjaereborg”, mens “Spies” må nøjes med en mindre gade. Her er noget længere afstande til alting, men der er til gengæld mange busser med hyppige afgange. Byens centrum for shopping er Faro-centret.

 

Playa del Cura er en rolig og hyggelig badeby, der ligger mellem Puerto Rico og Puerto Mogán på Gran Canaria. Her finder du en lille, skøn badebugt, hvor du kan slappe af og nyde et afkølende dyp i Atlanterhavet. Ikke langt derfra ligger Amadores, der huser en af øens fineste sandstrande med et begrænset udvalg af restauranter og barer.

Tæt på Playa del Cura findes den hyggelige fiskerby, Puerto Mogán, hvor det kan det anbefales at spise en god frokost på en af de mange lækre fiskerestauranter i pastelfarver. Her mødes mange af de lokale til en eftermiddagsdrink eller lidt tapas.

I Playa del Cura anbefaler vi, at du bor på det børnevenlige Labranda Rivera Marina, der ligger lige ud til havet i rolige omgivelser.

Playa del Inglés er Spaniens største ferieby, og her er der gang i den døgnet rundt. 20 luksushoteller ligger placeret lige ud til strandkanten, og derudover findes der hundredvis af hoteller i byens forskellige kvarterer, som alle er opkaldt efter forskellige nationer.

I Playa del Inglés er det nemmeste at orientere sig mod nærmeste butikscentre, herunder Centro Commercial, Kasbah eller Yumbo centret. Centrene bruges ikke kun til shopping, da de ofte indeholder flere restauranter og barer end forretninger, og om aftenen forvandles til diskoteker med turister fra hele verden.

I San Fernando, finder du et marked med små charmerende boder samt dagligvarer. Markedet hedder Mercado Municipal, og her finder turistmarkedet sted onsdag og lørdag.

 

Puerto Rico er Gran Canarias næststørste ferieby, og med 340 solskinsdage om året, er Puerto Rico deusden det varmeste sted på øen. Her er regn en sjældenhed, og vinden er meget mild. Solhungrende danskere har da også valfartet til feriebyen siden 60’erne, og det er stadig en meget populær feriedestination.

WHO har erklæret området ved Puerto Rico for særligt velegnet til personer med gigtsygdomme og lignende. Det gav et byggeboom, og i dag spreder hotellerne sig i et hvidt lag langt op ad bjergvæggen og ned til stranden samt de to naturlige havne. Oprindeligt var byen en lille fiskerby, men i 1970’erne fik man for alvor øjnene op for det gode klima, som byen byder på, og sidenhen er hotellerne skudt op.

 

San Agustin er en af Gran Canarias ældste feriebyer, og har været en meget besøgt feriedestination siden 1960’erne. San Agustin er, med sine omkring 15.000 indbyggere, en af øens mindre byer med en rolig stemning og god atmosfære. Byen byder på attraktive strande med finkornet sand samt lavasand, og her er mulighed for vandsportsaktiviteter som windsurfing og dykning.

Mange af restauranterne er placeret i byens store shoppingcenter, og her er et væld af muligheder.

At Rejse med BeachTours

Om BeachTours

Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2018 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro