Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
MENUMENU

Rejs til Benidorm

Kom helt ned i tempo i Benidorm, der siden starten af forrige århundrede har været en af Costa Blancas mest populære feriebyer, og det med god grund. 

stranden i benidorm på costa blanca

Benidorm i det sydøstlige Spanien er en charmerende mini-storby med knapt 69.000 faste indbyggere – helt perfekt, hvis du drømmer om en ferie med strand, shopping og god mad indenfor rækkevidde, og hvem gør egentlig ikke det?

De to store strande, Playa Poniente og Playa Levante, er rene og børnevenlige, og langs strandpromenaden lokker caféerne og restauranterne med tapas og kølige drinks i skyggen.

Selvom Benidorm er populær blandt både spanske og udenlandske feriegæster, kan du stadigt fornemme det autentiske Sydspanien, når du spadserer gennem gågaderne i den gamle bydel. I de snævre gader og på de hyggelige pladser stortrives forretningslivet og cafémiljøet på et minimum af plads, og små markedsboder og salgsvogne skyder op som paddehatte.

Find en lille tapasbar – der er nok at vælge imellem – og prøv den sydspanske tapas. For et par euro stykket kan smage dig gennem en lang række småretter med fx blæksprutte eller chorizo.

Benidorm med børn

Benidorm byder på masser familievenlige oplevelser. De lange, børnevenlige strande er bare én grund til at tage familien med til Benidorm, og så er der også flere forlystelsesparker i nærheden, hvor børnene virkelig kan få brugt den overskydende energi.

15 minutters kørsel uden for centrum af Benidorm ligger forlystelsesparken Terra Mítica, der byder på et væld af rutsjebaner og vandrutsjebaner, karruseller og luftgynger. Parken er opdelt i fem temazoner – Egypten, Grækenland, Rom, Den Iberiske Halvø og Middelhavets øer – og indrettet med templer, søer og høje cypres-træer, så det føles som at være på en tidsrejse til Middelhavet oldtid.

Som en ferieby af en anseelig størrelse har Benidorm naturligvis også sin egen sightseeingbus med åbent tag, så I kan køle ned i sommervarmen, mens I får et overordnet indtryk af byen.

Derudover er der flere ekskursioner med turistbåde, som lader jer opleve byen og de omkringliggende øer fra havsiden.

Vejret i Benidorm

Med sin fantastiske placering på Costa Blancas smukke middelhavskyst er vejret i Benidorm mildt og lunt året rundt. Om sommeren, når temperaturerne ligger omkring de 30 grader, er brisen fra Middelhavet dejligt svalende, og om vinteren holder klipperne på varmen. Hos Beach Tours har vi gode tilbud på rejser til Benidorm i skolernes sommerferie og uden for sæson.

Billige rejser til Sydspanien

Beach Tours er et lille, passioneret rejsebureau, og vi har én mission: bedre og billigere ferier i solen. Hos os får du sol og strand til markedets laveste pris. Vi sørger for hotel, fly og kontakt til lokale rejseledere, så du kan tilkøbe de udflugter, du har lyst til. Vi kender Sydspanien, og vi kender Costa Blanca og Benidorm. Scroll ned og se vores hoteller i Benidorm og aktuelle rejsetilbud.

Vejret de kommende dage: Costa Blanca

ONS
18°
TOR
16°
FRE
16°
L�R
16°
S�N
18°
MAN
18°
TIR
17°

At Rejse med BeachTours

Om BeachTours

Kundeservice

Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2018 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro