Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
Find din rejse her

Bangkok (Hua Hin)

Thailands hovedstad, Bangkok, er Østens mest imponerende og spændende metropol. Byen lever 24 timer i døgnet og byder på unikke oplevelser – lige fra flotte templer, vandveje på Chao Praya Floden – hele byens livsnerve – til de små hyggelige bifloder, Klongerne. Bangkok byder desuden på store madoplevelser, som f.eks. de mange rooftop-restauranter. Byen har trendy cafeer, store shoppingcentre, natmarkeder med alt hvad hjertet begærer og et pulserende liv. Blomstermarkedet og China Town byder på skønne oplevelser om morgenen, og i det hele taget kan man sige, at der er nok at opleve i Bangkok.

Skal du til Hua Hin, ankommer du til Bangkok Lufthavn. Har du bestilt transfer, som vi anbefaler, venter jeres chauffør på jer med et skilt i/ eller udenfor lufthavnen. Når I har været igennem paskontrollen og herefter har modtaget jeres bagage, går I blot videre ud af Gate A eller Gate B og videre til svingdør nr. 6, hvor jeres chauffør venter.

Hvorfor ikke prøve en kombinationsrejse?
Skal I på badeferie i Thailand, så kan I på mange af vores hoteller vælge, at starte med 3 nætter i Bangkok og dermed opleve den storslåede metropol, inden strandene venter.

Mulighederne er mange – Rigtig god ferie!

Den gamle, kongelige ferieby, Hua Hin, ligger blot et par timers kørsel fra Bangkok, og her bor kongen nu fast. Byen emmer af kongelig stemning med den gule royale farve overalt samt smukke skibe, som ligger i lige linje ud for kongens palads. Byen byder på nogle af Thailands bedste hoteller, og flere lækre designhoteller, er også skudt op i byen. Der er mange gode spisesteder i Hua Hin, både de kendte seafood-restauranter i centrum af byen, men også de mere hippe lounge-restauranter på strandene nord og syd for byen. Vil man opleve lidt mere end god mad og skønt strandliv i løbet af ferien, er der også mange små udflugtsmuligheder i og omkring byen – såsom den kongelige togstation, de 13 verdensklasse golfbaner, gode vandreture ved abebjerget samt Tempel Landsbyen, flere nationalparker, vandfald og meget mere. Om aftenen åbner et af Thailands bedste natmarkeder, hvor både lokale og turister samles. Små barer, cafeer og flere steder med live-musik byder også velkommen om aftenen, rundt om i byen.

Koh Chang er Thailands næststørste ø, og ligger tæt på grænsen til Cambodia. Øen frsmtår meget grøn, da 80% er dækket af tæt regnskov. Sammen med trekking-guider, kan der på øen arrangeres kortere eller længere trekking-ture. Rundt om øen ligger de mange smukke strande – nogle brede og lange og andre smalle, da regnskoven her nærmest vælter ned på stranden. På øens mest populære strand, White Sand Beach, rykker restauranterne og barerne ud i sandet om aftenen, så du kan sidde ved bølgeskvulp og nyde en drink eller en god middag. Prisniveauet er lavt på Koh Chang, så du får virkelig noget for pengene.
Koh Chang ligger i Koh Chang National Park, der består af 52 øer. Lej en båd eller tag på en arrangeret tur ud og besøg flere af de gode snorkle-steder. Tag på elefant-trekking i regnskoven, besøg et af vandfaldene eller den lille fiskerlandsby på sydsiden af øen. Og vil du til fastlandet en dag, sejler færgen ca. hver halve time.

Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2017 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro