Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2187)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
MENUMENU
Porto Elounda Golf & Spa Resort
Henter priser

Porto Elounda Golf & Spa Resort

Elounda

Porto Elounda Golf & Spa Resort er et 5-stjernet luksushotel, beliggende ved Eloundas kyst, og er et af områdets største hoteller. Hotellet byder på mange gode faciliteter for både store og små, og ligger desuden lige ud til en dejlig strand. Det ideelle valg for familier, der ønsker god service, komfort samt gode faciliteter.

Hotellet byder på en lækkert pool-område med separat børnepool, solstole og parasoller. Du kan forkæle dig selv i den prisbelønnede Six Senses spa på hele 2.200 m2, som tilbyder indendørs, opvarmet pool, sauna, dampbad samt muligheder for massage og behandlinger (mod gebyr). Som gæst på Poro Elounda har du desuden adgang til tennisbaner samt en 9-hullers golfbane, og hotellets vandsportscenter tilbyder bl.a. jetski, windsurfing, vandski samt sejlads (mod gebyr).

Børneklubben arrangerer daglige aktiviteter for familiens mindste, og her er mulighed for at træne fodbold i stedets populære Football Club, hvor børnene trænes af en professionel fodboldtræner (mod gebyr).

Hotellets ene restaurant, Nafsika, har havudsigt og serverer morgenmad samt aftensmad. Man kan spise frokost i restauranten, Aglio e Olio, som serverer italienske retter, eller i tavernaen, Odysseus, som ligger på stranden. Hotellet tilbyder ligeledes gratis shuttle-bus til de øvrige søster restauranter.
Dit ophold på Porto Elounda er normalt inklusiv morgenmad – men som gæst hos Beach Tours tilbydes du gratis halvpension, som består af både morgenmad og aftensmad i restauranten, Nafsika. Ønsker du ikke at benytte halvpension, kan du få en voucher på 30€ pr. voksen til brug på de forskellige restauranter. Nøjagtig information oplyses ved ankomst.
På Porto Elounda kan du vælge mellem følgende værelsestyper:
Dobbeltværelse med havudsigt til max. 2 voksne & 1 barn (inkl. babyer u. 2 år).
Dobbeltværelse Superior med egen pool til max. 2 personer (inkl. babyer u. 2 år).
Suite med havudsigt og egen pool til max. 3 voksne & 1 barn (inkl. babyer u. 2 år).

Alle værelser er med balkon eller terrasse, og er desuden udstyret med A/C, TV, gratis WI-FI, telefon, minikøleskab, safeboks samt hårtørrer.

Hotelafgift i Grækenland pr. 1/1 2018: De lokale myndigheder i Grækenland har indført en hotelafgift på hotelovernatninger fra og med 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in (kontant eller med kreditkort). Denne afgift er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse og nat:
1-2 stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 0,50 EUR
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 1,50 EUR
4-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 3,00 EUR
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 4,00 EUR
For en uges ferie vil det blive maks. 28 EUR for ophold på 5-stjernet hotel.

Fakta

Centrum100 m.
Strand0 m.
RestaurantJa
BarJa
PoolJa
  • Spa på 2200 m2
  • 9 -hullers golfbane
  • 8 restauranter og 4 barer
  • På stranden
  • Masser af aktiviteter
  • Gratis WI-FI

Vejret de kommende dage: Kreta - Heraklion

MAN
26°
TIR
22°
ONS
25°
TOR
21°
FRE
23°
LØR
24°
SØN
25°

At Rejse med BeachTours

Beach Tours A/S  |  Rindumgaards Alle 3  |  DK-6950 Ringkøbing
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 32479081
Copyright © 2018 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2187)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro