Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
Masaru
Henter priser

Masaru

Puerto de la Cruz

Masaru er et meget kendt og populært lejlighedshotel i den grønne og stille bydel La Paz, beliggende ovenfor Puerto de la Cruz og kun ca. 400 m. fra den over 100 år gamle botaniske have. Masaru ligger rigtig godt på denne flotte nordkyst og det er nemt at komme til og fra hotellet. Ikke langt fra Masaru begynder trapperne ned til centrum og videre mod den gamle bydel og det kæmpestore poolanlæg Lago Martianez.

Receptionen er åben døgnet rundt. Her kan du hjælp til at leje bil, veksle valuta eller få tips til oplevelser rundt om Marasu. På Masaru trives alle og en hel del af gæsterne vender tilbage år efter år. Her tilbydes en dejlig grøn have med vidunderlig udsigt mod Orotavadalen og Teide, og en stor flot swimmingpool og børnepool, begge opvarmet i vintermånederne. Ved poolområdet findes gratis solstole, parasoller og poolhåndklæder (mod mindre depositum) samt poolbar med både drikkevarer og lettere måltider. Den aktive kan leje tennisbanen for en time eller nøjes med et mindre spil bordtennis. Til børnene har hotellet en lille legeplads. Der er internethjørne og gratis WiFi-internet i lobbyen. Hotellet tilbyder vaskeriservice. Der er offentlig parkering udenfor Masaru samt i nærområdet. Hotellet har egen souvenirbutik. Masaru har kørestolsramper men lejlighederne er ikke handicaptilpassede. På Tenerife findes mange gode golfbaner, blandt andet 9hulsbanen La Rosaleda hvortil du kan bestille tider i receptionen på Masaru. Kun ca. 50 m. herfra ligger desuden en minigolfbane. Masaru tilbyder buffetrestaurant samt hyggelig lobbybar hvor der en del aftener om ugen præsenteres levende musik.

Masaru byder på fine 1 samt 2-værelses lejligheder. Alle lejlighederne er flotte og indbydende lejligheder med bad/toilet med hårtørrer. Alle lejligheder er udstyret med lille køkken med køleskab, ovn, microbølgeovn og espressokande. Desuden findes her telefon, satellit-TV, musikkanaler og deponeringsboks (mod betaling).

Hvis du har sen hjemrejse, så spørg i receptionen ved ankomst, om du har mulighed for at beholde dit værelse længere på afrejsedagen. Dette er ofte mod merbetaling.

Dit ophold på Masaru er uden måltider. Morgenmad og halvpension kan tilkøbes.

Vi i BEACH TOURS anbefaler, at du genbruger dit håndklæde af hensyn til miljøet.

Fakta

Centrum150 m.
RestaurantJa
BarJa
PoolJa
BørnepoolJa

  • Veldrevet lejlighedshotel

  • Opvarmet swimmingpool

  • Gratis WiFI overalt på hotellet

  • God atmosfære

Vejret de kommende dage: Tenerife

TIR
20°
ONS
22°
TOR
22°
FRE
21°
LØR
23°
SØN
23°
MAN
23°
Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2017 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro