Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
Armava Hotel
Henter priser

Armava Hotel

Hersonissos

Armava Hotel er et ældre, lidt spartansk og prisbilligt All Inclusive byhotel med en god beliggenhed direkte ned til sandstranden. Hotellet ligger i den rolige ende af turistbyen, Hersonissos, og byens lange strandpromenade, lige uden for døren, fører dig, på mindre end et kvarter, hen til den mere livlige del af byen med restauranter, barer mm.

Armava Hotel er søsterhotel til det 4-stjernede hotel Golden Beach, som er beliggende lige ved siden af. Det er på søsterhotellet, du skal checke ind, og her du indtager alle dine måltider, ligesom du selvfølgelig er velkommen til at benytte dig af Golden Beach’s øvrige faciliteter.

Armava Hotel byder på en hyggelig pool med gratis solstole og parasoller, samt en pool-bar, hvor du kan nyde forfriskende drikkevarer i løbet af dagen. Der er desuden solstole og parasoller (mod gebyr) ved hotellets græsareal nede ved stranden, og her findes en lækker Beach-bar med loungeområde, som serverer frokostretter og drikkevarer.

Dit ophold på Armava Hotel er inklusiv All Inclusive, som består af morgenmad, frokost og aftensmad samt drikkevarer og snacks. All Inclusive program er som følger:

Morgenmaden: kl. 7:30-10:00
Frokost: kl. 12:30-14.00
Aftensmad: kl. 18:30-21:30

Drikkevarer som er inkluderet til frokost og aftensmad er vin, øl og sodavand af lokale mærker samt vand. Pool-baren er åben i tidrummet 10-18 og baren i tidsrummet 18-23 – Her serveres: vin, øl og sodavand af lokale mærker, ouzo, raki, kaffe/the, juice (dog ikke de friskpresset varianter) samt vand.
Nøjagtigt All Inclusive program udleveres ved ankomst, og vi tager forbehold for ændringer.

På Armava Hotel kan du vælge mellem følgende værelsestyper:
Enkeltværelse til 1 person.
Dobbeltværelse til 2 perosner.
Dobbeltværelse med havudsigt til 2 personer.

Værelserne er enkle med bad/toilet samt A/C (mod gebyr), hårtørrer og safeboks (mod gebyr).

I øvrigt: Der kan forekomme trafikstøj ved hotellet. Søsterhotellet Golden Beach byder bl.a. på billard og bordtennis.

Fakta

Centrum 0 m.
Strand 20 m.
Restaurant Ja
Pool Ja
Børnepool Ja
  • Enkelt byhotel
  • All Inclusive
  • Pool samt Beach Bar
  • Gratis WI-FI

Vejret de kommende dage: Kreta-Heraklion

MAN
26°
TIR
20°
ONS
17°
TOR
19°
FRE
22°
LØR
22°
SØN
23°
Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2017 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro