Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)
RING TIL OS PÅ 4445 1551
Anantara Riverside Bangkok Resort
Henter priser

Anantara Riverside Bangkok Resort

Bangkok (Hua Hin)

Her har du hotellet der har alt – et hotel der både er et resort med alle de afslappende muligheder der tilbyder – og et luksus hotel når det er allerbedst. Resortet ligger direkte ned til Thailands livsåre, Chao Praya Floden, hvor de store ris pramme bugseres mod Siam Bugten og havnen. Den store tropiske have giver en stemning af at befinde sig på en trope ø. Midt i haven finder du den store swimmingpool, med mange solsenge, parasoller og håndklæde service. Og så den hyggelige poolbar, der også serverer virkelig god mad.

Receptionen er åben døgnet rundt. Hotellet tilbyder 10 restauranter og barer – fra de tre prisbelønnede restauranter der repræsenterer henholdsvis Italiensk, Japansk og polynesisk køkken, over hyggelige Thai og buffet restauranter direkte ved flodbredden. Desuden ligger hotellet direkte ved et shoppingcenter som også tilbyder mange restauranter.

På Anantara Riverside Bangkok findes der tennis baner på taget, fitnesscenter, stort spa, Kaffe Bar, stor flot lobby med mange siddepladser – og en eventyrlig god service.

Fra hotellet sejler der gratis båd til Skytrain stationen, når Bangkok skal udforskes. Sejlturen på floden er en lille udflugt i sig selv. Om aftenen sejler bådene også til Asiatique, der er Bangkoks nye restaurant og markeds område, beliggende ved floden i ØK´s gamle lagerhaller.

Dette hotel har alt! Her kan du sagtens nyde en hel ferie og kombinere afslapning, luksus, shopping og oplevelser – eller du kan starte din Thailands badeferie med nogle nætter i denne fantastiske by.

Anantara Riverside Resort byder på flotte Deluxe Premier værelser (mulighed for River View). Alle værelserne er på ca. 38 m2. Værelserne er i typisk Thai stil mikset ved europæisk interior. Værelserne har trægulve, og er alle med aircondition, TV, telefon, minibar, Kaffe/Te faciliteter, safeboks, skrivebord, DVD, WiFi og mange andre skønne faciliteter og detaljer. Og vigtigst af alt – hotellet har balkoner på værelserne. Når du bestiller kan du vælge at opgradere dig til River View værelse. Det kan være op til 3 personer i disse værelser. 3 person sover i ekstra opredning.

Hvis du har sen hjemrejse, så spørg i receptionen ved ankomst, om du har mulighed for at beholde dit værelse længere på afrejsedagen. Dette er ofte mod merbetaling men ikke altid. 

Dit ophold på Anantara Riverside Bangkok Resort er inklusiv morgenmad.

Vi i BEACH TOURS anbefaler, at du genbruger dit håndklæde af hensyn til miljøet. 

Fakta

Centrum 1 km.
Restaurant Ja
Pool Ja
Børnepool Ja
  • 10 restauranter
  • Et af Bangkoks bedste hoteller
  • Gratis WI-FI
  • Lækkert Spa og Wellness center
  • Shuttle båd service til Sky train
Vejret kommer snart!
Beach Tours A/S  |  Folke Bernadottes Allé 7  |  DK-2100 København Ø
kontakt@beachtours.dk  |  CVR nr. 37247030
Copyright © 2017 Beach Tours A/S. All rights reserved.
Vi er medlem af rejsegarantifonden (reg. 2655)

Du kan betale med følgende kort - inkl. VISA Dankort:

Visa - inkl. VISA Dankort: Visa Elektron Mastercard Maestro